Hvad koster et surrogatmoderskab?
Prisen for et surrogatmoderskab i udlandet ligger mellem 187.000 kr. og 932.000 kr. afhængigt af landet, og forløbet tager tolv til femten måneder. Ingen af disse udgifter er dækket: surrogatmoderskab er forbudt i Danmark, hvor enhver aftale herom er ugyldig.
| Surrogatmoderskab i Canada | 448.000 kr. |
| Surrogatmoderskab i Grækenland | 522.000 kr. |
| Surrogatmoderskab i Ukraine | 246.000 kr. |
| Surrogatmoderskab i Albanien | 261.000 kr. |
| Surrogatmoderskab i USA | 858.000 kr. |
| Surrogatmoderskab i Cypern | 485.000 kr. |
| Surrogatmoderskab i Georgien | 336.000 kr. |
Udgiften til surrogatmoderskab i udlandet dækkes som udgangspunkt ikke af det offentlige. Kontakt regionen for at få afklaret, hvad din dækning omfatter i din situation.
Surrogatmoderskab: Den ultimative guide
At ty til assisteret reproduktion (ART) er en løsning, hvis det er umuligt at få et barn naturligt. Hvis denne fremgangsmåde ikke virker, er der stadig to muligheder. Den første er at vælge adoption. Det er dog en lang og krævende proces.
Den anden løsning er at satse på surrogatmoderskab. Det fremstår som et bedre alternativ for et par, der ønsker at få et biologisk barn. Surrogatmoderskab er dog forbudt i Danmark. For at blive forældre via denne proces skal man derfor rejse til et land, der tillader surrogatmoderskab.
Processen med surrogatmoderskab er dog svær at gennemføre. At finde en seriøs rugemor er i praksis en sand udfordring. Derfor benytter mange sig af en specialiseret klinik eller formidler.
Hvad er surrogatmoderskab?
Definition
Hvad er surrogatmoderskab? Det anerkendes som en medicinsk behandling til assisteret reproduktion. Princippet består i at indsætte et embryo i en kvindes livmoder. Fostret stammer fra in vitro-fertilisering (IVF) eller kunstig insemination.
Men der er en hage. Den person, der bærer barnet, er ikke dets egentlige mor. Det er en rugemor. Hun antages ikke at have nogen ret til det ufødte barn. Den bærende kvinde bærer altså barnet for et par, der betegnes som tilstræbte forældre. Hun skal overdrage barnet til dem ved fødslen.
Bemærk, at surrogati kan foregå på to måder. For det første kan embryonet stamme fra de tilstræbte forældres kønsceller. Rugemoren har derfor ingen genetisk tilknytning til det ufødte barn. Hun står udelukkende for graviditeten.
Men det kan også være, at embryonet stammer fra rugemorens ægcelle og sæden fra den biologiske far eller en anden mand. Sidstnævnte betegnes som anonym donor. Det betyder, at hun er donoren, altså barnets biologiske mor.
Loven om surrogatmoderskab i Danmark
Danmark forbyder brugen af denne teknik. Barnets lov og reglerne om surrogatmoderskab indebærer, at enhver aftale om surrogatmoderskab er ugyldig her i landet.
Denne danske lovgivning bygger på principperne om, at kroppen og personers retsstilling ikke kan gøres til genstand for handel. Det betyder mere enkelt, at det er forbudt for en person at udleje eller sælge sin krop. Den fastslår også, at et barn ikke må være genstand for salg.
I dansk ret straffes formidling af surrogatmoderskab mellem et par, der ønsker at tage imod et barn, og en kvinde, der accepterer at bære det, uanset om det sker uden økonomisk gevinst.
Hvis forældrene vælger reproduktionsturisme, er det en udfordring at bringe barnet tilbage til Danmark. Det samme gælder registreringen af fødselsattesten i personregistret.
To danske par har oplevet dette problem. De besluttede at klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) om sagen. Historien er, at disse par valgte surrogatmoderskab for at opfylde deres ønske om at få et barn, og de rejste til USA.
Efter tilbagekomsten til Danmark med deres små piger blev det afvist at registrere børnenes amerikanske fødselsattester i det danske personregister. Børnene var undfanget med mandens kønsceller og en anonym donors ægceller.
Forældrene klagede over en krænkelse af barnets rettigheder og af retten til privatliv og familieliv. Dette er nævnt i artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgjorde den 26. juni 2014, at denne afvisning krænkede børnenes ret til respekt for deres privatliv[3]. Danmark måtte anerkende børnenes forældreskab. Myndighederne gav sig dog ikke indtil det sidste.
Regeringen fastholdt sin holdning med loven om bioetik af 2. august 2021. Den tillod dog tilstræbte forældre at adoptere barnet. For at denne procedure er gyldig, skal den udenlandske personattest være lovlig.
Højesteret fortsatte med at iværksætte nye foranstaltninger for at forsvare rettighederne for børn født ved surrogatmoderskab. Danmark endte med at tillade udstedelse af et dansk statsborgerskabsbevis til disse børn, forudsat at der er en slægtskabsforbindelse til en dansk statsborger.
Om etisk surrogatmoderskab
Ifop spurgte 1.503 personer, der repræsenterede den franske befolkning, fra den 10. til den 22. februar 2022 for ADFH og TÊTU. Med hensyn til denne bioetiske lov erklærede 75 % af de adspurgte sig positive over for at tillade surrogatmoderskab for et heteroseksuelt par og 59 % for et par af samme køn[4].
Nogle personer kræver et lovforslag om “altruistisk eller etisk surrogatmoderskab af medicinske årsager”. Princippet er at tillade brugen af en rugemor, hvis en kvinde ikke kan bære et barn på grund af sin helbredstilstand eller sin infertilitet. For at undgå enhver form for kommercielt surrogatmoderskab skal donation af sæd eller ægceller og graviditeten gennemføres uden betaling.
Men etisk surrogatmoderskab er stadig et meget følsomt debatemne. Det Nationale Etiske Råd udtalte sig i 2010 med stort flertal for at opretholde forbuddet[5]. Man skal ikke glemme, at rugemoren skal overdrage babyen til de tilstræbte forældre.
I nogle lande, hvor surrogatmoderskab allerede er en lovlig proces, tillader loven også betaling til rugemoren. En sådan praksis har dog tendens til at ligne salg af en menneskekrop. De psykosociale aspekter af proceduren er også omdiskuterede.
Bemærk, at der er stor forskel på det juridiske regelsæt for surrogatmoderskab. Men af hensyn til barnets tarv har EU-Kommissionen fremsat et forslag til forordning den 7. december 2022. Det forudsætter, at et forældreskab anerkendt i en medlemsstat også anerkendes i de øvrige, men det er ikke blevet vedtaget endnu.
Hvem henvender surrogatmoderskab sig til?
Surrogatmoderskab er en metode til assisteret reproduktion, som passer til forskellige profiler. Det praktiseres generelt:
- I et par med mand og kvinde, som ikke kan undfange et barn naturligt på grund af infertilitet eller et andet helbredsproblem,
- Hos en enlig kvinde eller mand, der ønsker at blive forælder,
- I et homoseksuelt par, der ønsker at stifte familie.
Hvordan foregår processen med surrogatmoderskab?
Forløbet beskrevet nedenfor er det, som landene, hvor surrogatmoderskab er reguleret, rapporterer. Det har ingen gyldighed i Danmark, hvor aftalen er ugyldig, og formidling er en forbrydelse.
Forberedelse
Det hele begynder med en konsultation. Under denne samtale vælger de tilstræbte forældre destinationen for reproduktionsturisme. De skal også definere deres forældreprojekt.
De tilbydes det program, der kan passe til deres situation. Næste skridt er at udarbejde aftalen. Hvis de tilstræbte forældre er enige i alle kontraktens vilkår, skal de underskrive den. Det er muligt at forhandle og ændre visse klausuler. Processen kan derefter begynde.
Den eller de kommende forældre skal udarbejde den krævede dokumentation for den valgte destination. Den omfatter medicinske undersøgelser og juridiske dokumenter.
Hvis den kommende mor ikke kan bruge sine æg, skal hun vælge en donor. Derefter skal man finde en rugemor. Udvælgelseskriterierne, både medicinske og psykologiske, varierer fra land til land.
Behandlingen
Når forberedelsesfasen er gennemført korrekt, kan den medicinske behandling begynde. Først dannes embryonet. Det sker i laboratoriet. Rugemoren skal regelmæssigt møde op på klinikken for at forberede overførslen af embryoner.
Overførslen udføres, når betingelserne er gunstige for transplantationen. To uger senere skal rugemoren tage en blodprøve for at kontrollere, om der er graviditet. Hvis testen er positiv, får hun graviditetsopfølgning.
Fødslen og hjemkomsten
Bemærk, at de kommende forældre kan følge graviditetens udvikling. Ved fødslen underrettes de straks. Afhentningen af babyen kan foregå på fødeafdelingen eller på fødeklinikken.
Fødselsattesten udleveres til de tilstræbte forældre. Den er en del af de dokumenter, der skal bruges ved ansøgning om barnets pas. Den lille familie kan rejse tilbage til sit hjemland. Registreringen af fødselsattesten i personregistret er dog ikke automatisk i Danmark.
Hvilke lande tillader surrogatmoderskab?
USA og Canada var de første lande, der tillod surrogatmoderskab. Rugemoren kan endda modtage kompensation i USA. Der er dog visse undtagelser i nogle stater. I Louisiana er det for eksempel kun heteroseksuelle par, der er berettiget til denne reproduktionsteknik. I staten New York er surrogatmoderskab kun tilgængeligt for amerikanske borgere.
Ukraine og Mexico åbner det ifølge tilgængelige kilder også for udenlandske borgere. Rusland har derimod lukket denne adgang for udlændinge i slutningen af 2022. Men hver medlemsstat har sin egen civillov og sit eget retssystem. Man skal derfor kontrollere, om proceduren er tilgængelig for internationale patienter.
Inden for Den Europæiske Union er der kun fire stater, der tillader det, altid uden betaling og aldrig kommercielt[6]. Holland, Belgien og Danmark regulerer det ikke. Uden for Unionen holder ingen institutionel kilde styr på listen over lande, der tillader det, og reglerne ændrer sig hurtigt der:
- Grækenland: altruistisk surrogatmoderskab tilladt, lovene 3089/2002 og 3305/2005[6];
- Cypern: tilladt uden betaling, loven om assisteret reproduktion fra 2015, artiklerne 22 til 27[6];
- Portugal: fastsat ved lov 90/2021, i kraft siden den 1. januar 2022, men gennemførelsesbestemmelserne manglede stadig i begyndelsen af 2024[6];
- Irland: reguleret ved Health (Assisted Human Reproduction) Act 2024, hvis bestemmelser om surrogatmoderskab endnu ikke var trådt i kraft[6];
- Armenien, Albanien, Georgien, Australien og New Zealand nævnes ofte som lande, der tillader altruistisk surrogatmoderskab, uden at en dansk eller europæisk institutionel kilde gør det muligt at verificere det på datoen for denne side.
Hvad koster et surrogatmoderskab i udlandet?
Surrogatmoderskab koster mellem 187.000 kr. og 932.000 kr. Men det hele afhænger af det land, hvor processen foregår. Er det altruistisk? Skal rugemoren kompenseres? Dækker det lokale offentlige sundhedssystem udgifterne til medicinsk behandling i forbindelse med graviditeten? Alle disse detaljer indgår i beregningen.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Hvilke risici er der forbundet med surrogatmoderskab?
Referencegennemgangen rapporterer om hypertensive graviditetsforstyrrelser hos rugemødre i 3,2 % til 10 % af tilfældene og placenta praevia eller retroplacentalt hæmatom i 4,9 %[7]. Dens forfattere påpeger alvorlige metodiske begrænsninger.
Har rugemoren ret til at beholde barnet?
Det afhænger helt af de gældende regler i den valgte destination. I nogle lande har rugemoren fortrydelsesret. I Danmark er aftalen ugyldig af sig selv og har ingen virkning, uanset parternes vilje.
Hvordan kan man være sikker på barnets sundhed?
Udvælgelseskriterierne for rugemødre og donorer varierer fra land til land. På datoen for referencegennemgangen omhandlede ingen undersøgelser børn født efter grænseoverskridende surrogatmoderskab[7]: deres udvikling er ikke dokumenteret.
Hvordan foregår hjemkomsten?
Fødselsattesten udstedes i fødselslandet. Dens registrering i det danske personregister er ikke automatisk: siden 2021 vurderes de faktiske forhold efter dansk ret, og den ikke-biologiske forælder skal gennemgå en adoption[1].
Er surrogatmoderskab dækket?
Indtil videre er surrogatmoderskab forbudt i Danmark. Derfor dækker det danske sundhedsvæsen ikke udgifterne til behandling i forbindelse med gennemførelsen. De kommende forældre skal selv bære alle omkostninger.
Skal man være et gift par for at planlægge surrogatmoderskab?
Betingelserne for adgang varierer fra land til land: nogle forbeholder dem for gifte par, andre åbner for ugifte par eller enlige. I Danmark er spørgsmålet ikke relevant, da aftalen er ugyldig, uanset hvem der ansøger.
Kilder & referencer
- Vie-publique (DILA). Gestation pour autrui (GPA) : quelles sont les évolutions du droit ? Mis à jour le 13 juillet 2026. Se kilden
- Sénat. Détraigne Y, Tasca C. Défendre les principes, veiller à l’intérêt des enfants. Rapport d’information n° 409 (2015-2016), 17 février 2016. Se kilden
- Cour européenne des droits de l’homme. Fiche thématique - Gestation pour autrui. 2023. Se kilden
- Ifop pour l’ADFH et TÊTU. La position de l’opinion publique sur la GPA et les questions LGBT dans la campagne présidentielle. Enquête menée du 10 au 22 février 2022 auprès de 1 503 personnes. Se kilden
- Comité consultatif national d’éthique. Avis n° 110, Problèmes éthiques soulevés par la gestation pour autrui. 1er avril 2010. Se kilden
- Parlement européen, EPRS. Surrogacy: the legal situation in the EU. Briefing PE 769.508, février 2025. Se kilden
- Söderström-Anttila V, Wennerholm UB, Loft A, et al. Surrogacy: outcomes for surrogate mothers, children and the resulting families, a systematic review. Hum Reprod Update. 2016;22(2):260-276. Se kilden
